Værd at vide...
SEA-BAND til børn under 3 år
Information fra en mor...
- til andre familier. For snart 2 år siden kontaktede jeg jer, fordi jeg havde en søn på knapt 1 år, som blev køresyg. Jeg spurgte, om seaband måske kunne hjælpe ham og fik svaret, at seaband ikke er testet på børn under 3 år – men at det på den anden side ikke giver nogle bivirkninger, så jeg kunne jo forsøge. Vi har nu i 2 år brugt seaband – og det har virket perfekt. Frederik kunne som 9 mdr. baby kun køre ture under 3 kvarter, - med seaband på, kunne turene forlænges til 2 til 3 timer.
Nu er han knapt 3 år og kan sagtens køre 1 time uden seaband, men ved længere ture er vi stadig helt afhængige af seaband. Vi har også haft lejlighed til at prøve båndet under voldsom sejlads, og også her har det vist sig at virke upåklageligt.
Umiddelbart er jeg typen, der kunne være tilbøjelig til at tro, at et sådan bånd virker via placebo effekten (hvilket jo også er ok – bare det virker), men da jeg har set båndets virkning på min søn fra han var 9 mdr. må jeg sige, at jeg er blevet stor tilhænger af det! (jeg tvivler på at placebo virker ved en baby). Jeg sender denne mail, så du ved, at i hvert fald en baby har reageret positivt på seaband, måske denne information kan være til glæde for andre familier med meget små børn/babyer, der bliver køresyge.
Kristina Ravn
